Hvad er stress

 


 

Jeg arbejder ud fra det perspektiv, at stress er en tilstand ikke er en sygdom. Det er en sund reaktion fra kroppen på en overbelastning.

Det er ikke ensbetydende med, at du ikke kan blive syg af stress. Det kan du i høj grad, når kroppen siger fra. Rigtig alvorlig syg.

Men det betyder også, at når vi sammen har taget hånd om din stressbelastning, så er stressen et overstået kapitel, og du er klar igen til et aktivt liv.


Der er endnu ikke en entydig definition på stress blandt forskere og fagfolk. Der arbejdes dog generelt udfra dette: 

  

Definition på stress:

Stress er en belastningstilstand, hvor vi oplever belastningen større end de ressourcer, som vi har til rådighed. 
  
 

 

Hvad er stress så?

 

Stress er en biologisk overlevelsesmekanisme. En helt naturlig reaktion på, at kroppen er udsat for fare. Denne mekanisme har været faktisk bevirket, at vi mennesker har overlevet siden tidernes morgen på sletten. 

Det er en mekanisme, som bliver aktiveret, når vi har følelsen af, at vi møder fare. Tilbage til dengang på sletten, hvor vi oplevede en reel fare ved mødet med tigeren og virkelig handlede om liv eller død.

 

Hvem får stress? 

Alle kan blive ramt af stress.


Stress er alene en reaktion på en overbelastning. Intet andet. I min optik er det altså ikke udfra persontype, hårfarve eller personlighed. (Link til myter om stress) 

Det handler bare om at du er overbelastet.

Jeg plejer at sige, at alle kan blive stressbelastede under de rette forhold. Nogle er måske mere stressrobuste end andre, men når alt kommer til alt, så kan vi alle, hvis belastningen er større end vores ressourcer blive stressramt. 

 Og hvad der er en overbelastning for nogle kan være en bagatel for andre. 


Des mere robuste vi er, des større belastning kan vi takle. Derfor: Pas på dig selv i hverdagen.

 

Hvordan reagerer vi?

Når vi oplever en presset situation, så aktiveres stresshormonerne i kroppen.

Det bliver skruet op på fuld blus for adrenalin, som er vores  kamp-flugt hormon. Kroppen kommer i højeste alarmberedskab; klar til kamp eller til at flygte.

Samtidig forsvinder de kognitive evner. Det er evnerne til at huske, tænke rationelt og analysere.

Din hukommelse sætter ud.

 

Måske du kender eller har hørt om den berømte sorte klap?  Det er en klassisk reaktion på en presset situation.

Der var nemlig ikke brug for tankevirksomhed, da vi stod på sletten over for tigeren.  Her skulle handles alene på instinkt, fordi enhver tøven kunne betyde udslettelse.


Når stresshomoner pumper rundt i systemet, så bliver der slukket for en vigtig kontakt til kroppen.

Du kan ikke mærke smerte. 


Det var også meget praktisk i tidernes morgen, så du stadig kunne flygte fra tigeren selv med en skadet fod.

Men ikke idag, da vi på den måde vænner os til at have ondt i nakken, ryggen, skulderen mv. Det bliver almindeligt at have ondt i kroppen, men det er ikke normalt. Og fordi kroppens reaktioner bliver hverdagskost, så får du måske ikke reageret på belastningen i opløbet.

Idag handler det ikke om tigeren i bogstavligste forstand. Her er tigeren måske chefen, kollegaen, manden, konen, mobiltelefonen, kunderne eller noget helt andet.


Men det ved vores hjerne ikke.

Din hjerne handler på instinkt.

Den tror stadig at den står overfor en reel fare, der har betydning for liv eller død.

Hjernen har nemlig nærmest ikke ændret sig siden livet på sletten. Det har samfundet derimod, men det forstår vores hjerne ikke og den reagerer derfor stadigvæk på samme måde overfor farer.  

 

 Har jeg stress?

Hvad giver stress?

Du behøver ikke at have mange opgaver for at føle dig stressramt. For mig er stress en mental belastning. Det starter metalt og det slutter mentalt. Og det handler rigtig meget om uvished og uklarhed.  

Måske kender du mennesker der har travlt, men som aldrig er stresset? Omvendt kender du måske også mennesker, som måske bare har én eller ingen opgaver, og som stadig føler sig stressramt. 

Derfor kan du også som arbejdsløs føle dig stressramt. Her er det usikkerhed om fremtiden og uklarhed om hvornår og om du kommer i job inden dagpengene slutter. 

  

Fakta om stress:

  • 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress - hver dag
  • 430.000 danskere - svarende til 10 - 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.
  • 250.000 - 300.000 danskere lider af alvorlig stress.
  • Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job.
  • 1400 danskere dør hvert år af stress. Til sammenligning dør der under 190 i trafikken hvert år
  • 14 mia. kr. koster stress Danmark om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet
  • Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.
  • Stress og depression bliver de væsentligste kilder til sygdom i år 2020

Kilde: Stressforeningen.dk

   


 

Kvinder, mænd og stress

 

Er kvinder mere stressede end mænd?

Kvinders sanseapparat er fra naturens side mere fintfølende for at kunne sikre sin families ve og vel samt overlevelse. Evolutionen har betydet at kvinders nervesystem er mere sensitivt, og at vi derfor reagerer tidligere på en stressbelastning end mænd. Vi reagerer også hurtigere i forhold til at søge hjælp. Mænd derimod ser ofte det at være stressbelastet, som et svaghedstegn. Min erfaring er, at det maskuline selvbillede rammes hårdt, når en stressbelastning er er realitet. Og derfor søger mænd desværre også hjælp (noget) senere, hvor alt andet fysisk er blevet udelukket.

 

Mænd og stress

Hvornår søger mænd hjælp?

Et klassisk eksempel er, at mændene oftest har været ved lægen til diverse undersøgelser, fordi kroppens reaktioner er begyndt at gøre dem nervøse. Ubehaget har ikke kunnet arbejdes væk. Nogle bliver indlagt akut med ambulancen. Fælles ved alle disse historier er, at der intet fysisk unormalt er fundet efter deres (utallige) undersøgelser.

Jeg høre ofte samme mantra hos mændene: ”Det skal arbejdes væk” – og lige præcis, når det er en stressbelastning, som det handler om, så er dette mantra det eneste som ikke du’r. Stress hverken kan eller skal arbejdes væk. Tværtimod!

 

 

Kvinder og stress

Hvornår søger kvinder hjælp?

Kvinderne dukker som nævnt op før mændene. De er oftest vant til at have overblikket i familien, og når hukommelsessvigt begynder at fylde for meget, og huskelister i forskellige udgaver vokser – enten på post-it eller på telefonen bliver deres redningsplanke i hverdagen, så reagerer de. Fordi de ikke længere kan få hverdagen til at hænge sammen, når hovedet ikke kan fungere.